Kranio Sakral Terapi kan lette eller fjerne besværligheder efter slag, stød, overbelastning og forkerte siddestillinger. Behandlingen er meget behagelig, du udsættes ikke for pludselige knæk og bræk og din krop bliver genoprettet uden nogen form for smerte.
Livet igennem slår vi os. Knalder hovedet i skabslågen, sætter os ved siden af stolen eller falder ned ad trappen. Vi bliver påkørt på cykel, eller i bil og får piskesmæld eller hjernerystelse. Mindre uheld, men ofte med store følgevirkninger.
Når vi slår os gør det ondt, kroppen forskrækkes og spænder op. Når muskler i ryg, lænd og nakke spænder op udløses smerte. Hjernehinder og rygmarvshinder trækker sig sammen og begrænser den bevægelighed, der er helt afgørende for hjernens funktioner og kan forårsage problemer som disse:
Hovedpine og migræne | Smerte i nakke, lænd og ryg |
Smerte i arme og skulder | Hjernerystelse |
Svigtende koncentration | Piskesmæld |
Spændinger i kroppen | Stress eller psykiske problemer |
Fordøjelses besvær | Indlæringsproblemer |
Kroniske smerter |
Livet igennem får vi dårlige vaner. På arbejdspladsen eller i bilen sidder vi i stillinger, der belaster kroppen og giver smertefulde spændinger.
Når vi sidder forkert overbelastes nerverne i nakken, ryg og lænd. Det giver lidt efter lidt spændinger, der begrænser blodtilførslen til hjernen, hvilket ofte føles som en ”vattet” fornemmelse i hovedet, manglende koncentration og træthed i hele kroppen.
Der kan også opstå skævheder i kroppen og deraf følgende smerte. Skævheder er et udbredt problem, - måske den største folkesygdom overhovedet.
Det kan være skævheder i ryggen og nakken (skoliose), skævt bækken (det ene ben er længere end det andet), skæve fodled, fremad drejet skuldre o.a.