Afhjælpelse af piskesmæld

Piskesmæld opstår typisk ved bil sammenstød, sportsskader, hovedspring og andre lignende situationer.

Ved piskesmæld sker der en overstrækning og forstuvning af bløddelende i halshvirvelsøjlen. Forstuvningens beskadigelse af væv fører til hævelse, stivhed, smerte, hovedpine, følelsesløshed i arme, svimmelhed, synsforstyrrelser, søvnforstyrrelser og synkebesvær.

For 90% vedkommende, vil de fleste symptomer forsvinde i løbet af ca. 10 dage, dog kan muskulatur stadig være ømt og smerte fuld i længere tid.

 

Når piskesmæld er blevet kronisk

Når piskesmæld er blevet en kronisk tilstand, vil de ovenfor nævnte symptomer ikke forsvinde og nye symptomer vil yderligere opstå, fx hukommelsesbesvær, nedsat koncentration, ord ”forsvinder” -  du har svært ved at formulere dig og tænke og det bliver umuligt at passe dit job. Du bliver tappet for kræfter, når du er sammen med andre, bliver let følelsesmæssigt berørt, har kroniske smerter og der kan komme migrænelignede tilstande. Du kan ikke holde til at se tv eller computer, - ja selv det, at bruge en telefon kan udløse ubehag. Du har meget svært ved at læse avis, kan ikke klare ret meget og orker ikke noget.

Har du nogle af disse symptomer, skal du have hjælp for at komme videre i dit liv, kronisk piskesmæld går ikke over af sig selv!

 

Chok i kroppen

Teorien indenfor Kranio sakral systemet er, at når du har været udsat for et så kraftig ryk i nakken at der udvikles piskesmæld, har du været tæt på at brække nakken, og i sådanne tilfælde vil din krop gå i chok.

Det betyder at dit alarmsystem hele tiden er aktiveret, kroppen vil have svært ved at restituere og med tiden kommer der blot flere og flere symptomer hvis du ikke bliver behandlet.

 

Bindevævsmassage til muskler og bindevæv.

Kranio Sakral Terapi er en meget blid og nænsom behandlingsform og det er helt nødvendigt, for ikke at provokere dit alarmsystem yderligere. Gør man det, vil du blive utilpas.

I Kranio Sakral Terapi bruger man bindevævsmassage til at løsne din smertefulde krops muskler, hvilket opleves som en meget blid men alligevel meget effektiv massage form.

 

Cellehukommelse

I muskler og væv ligger en cellehukommelse af det ryk i nakken, du har fået for måske 2 eller 15 år siden. Det er vigtigt at undgå at aktivere denne cellehukommelse når muskler, sener og bindevæv løsnes, ellers aktiveres alle dine symptomer. Hertil er Kranio Sakral Terapien en meget velegnet behandlingsform idet der ikke er noget der gør ondt, og der gøres ikke pludselige ryk og vrid i kroppen.

LÆS MERE

 

  

 

Normalisering af det autonome nervesystem

 Ved kronisk piskesmæld er det autonome nervesystems normalt regulerende effekt kommet ud af balance og arbejder ikke som det skal. Det er meget vigtigt at få nervesystemet til at arbejde normalt igen, da det ellers fastholder dig i sygdommen.

 

Behandlingen med Kranio Sakral Terapi

I Kranio Sakral Terapi indgår forskellige teknikker som løsner hjerne- og rygmarvshinder, bindevæv og muskler så hjernen og rygmarven kan bevæge sig frit og genoprette ubalancer, skader, skævheder og tryk. Behandleren bruger disse teknikker direkte på kraniet og langs rygsøjlen. Under behandlingen ligger klienten fuldt påklædt på en briks på ryggen eller maven.

 

Choktraumeterapi

I særligt vanskelige tilfælde vil det være en god ide at supplere behandlingen med choktraumeterapi. 

Top