Afhjælp og helbred migræne og hovedpine

Migræne og hovedpine er nok det område, hvor Kranio Sakral Terapi har allermest succes. Igennem 15 års personlig erfaring med at behandle personer med alle former for migræne og hovedpine, er det ganske få, der ikke har reageret positivt på behandlingen.

 

Den lægevidenskabelige tilgang  

Den lægelige forklaring på migræne er, at der sker en kemisk ændring i kroppen under et anfald. Det kemiske stof, Serotonin frigives i hjernen og har stor virkning på blodkarrenes størrelse i hjernen. Det er ændringen i blodkarrenes størrelse, der menes at være årsag til migræne.

 

En Kranio sakral terapeutisk tilgang

Ud fra et Kranio sakralt synspunkt arbejdes der ud fra en viden og erfaring om, at hjerne- og rygmarvshinder spænder op og at en afspænding af disse samt en afbalancering af det autonome nervesystem fjerner migrænen/hovedpinen.

 

Om migræne

10-12 % af befolkningen lider af migræne, hvoraf kvinder rammes tre gange hyppigere end mænd, hvilket skyldes kvinders hormonelle svingninger. Indtil puberteten er migræne lige udbredt hos drenge og piger.

Hyppigheden af migræneanfaldene er i gennemsnit en til to gange om måneden, men det kan variere meget og varer fra en ½ dag op til 3 dage.

De mest almindelige symptomer er voldsomme smerter og dunken, ofte kun i den ene side af hovedet. Andre symptomer er kvalme, opkastning, synsforstyrrelser og utilpashed.

 

Hvad kan udløse anfald?

Stress er oftest det, der bygger et migræneanfald op, udløst af f.eks. overanstrengelse, dårlig søvn, miljøgifte, manglende måltider, alkohol, menstruationsperioder osv.

Almindelige faktorer til udløsning af migræne hos børn er sult eller for lidt mad og hos kvinder hormonelle ændringer i forbindelse med menstruation.         

 

LÆS MERE

 

 

Klyngehovedpine kan fjernes med Kranio Sakral Terapi

(Hortons hovedpine/migræne neuralgi/histamin hovedpine)

Én ud af tusind rammes af klyngehovedpine; hos kvinder 5 gange oftere end hos mænd.

Klyngehovedpine starter normalt i 30`erne og aftager igen i 50´erne. Personer med klyngehovedpine plages af gennemsnitligt ét til to anfald om dagen over seks uger.

De mest almindelige symptomer viser sig som smerter i den ene side af hovedet, ofte i øjenområdet. Smerten er så voldsom og intens at nogle bliver aggressive. I den påvirkede side løber vand ud af øjet og næsen, og øjet bliver rødt.

Top