Kranio Sakral Terapi er en meget behagelig behandlingsform til at mindske og helt fjerne spændinger i lænd, ryg og nakke. I Kranio Sakral Terapi bruges bindevævsmassage til at løsne spændinger i lænd, ryg, nakke og resten af kroppen.
Bindevævsmassage er en meget blid form for massage og det føles meget behageligt at få fjernet spændingerne. Men selv om behandlingen er meget blid, kan den løsne selv meget kraftige spændinger.
Behandlingen foregår fuld påklædt, i en dyb afslappet tilstand.
Den smerte du har i lænd, ryg, nakke og andre steder i kroppen, kan være betinget af skævheder i dit skelet. Er dit ene ben længere end det andet, så er virkeligheden for det meste, at dit bækken er skævt og dette giver smerte i både lænd og ryg.
Hvis du har ondt i ryg eller nakke, er det måske fordi din ryg er skæv, du har en skoliose, eller det kan være en af ryghvirvlerne der har forskubbet sig.
I Kranio Sakral Terapi bruges energetiske tekniker til at rette disse skævheder. Med disse teknikker kan næsten alle skævheder rettes, også selvom du altid har været skæv i din krop. Når skævheder rettes på denne måde, er manipuleringen næsten umærkeligt. Der bruges ikke pludselige knæk og bræk.
Hvis en muskel er spændt, er musklen blevet mindre funktionsdygtig. Den vil holde det pågældende kropsområde i en statisk tilstand, og dens evne til at gennemføre en bevægelse vil være reduceret. Kroppens dynamiske natur er blevet begrænset. En person med varige muskelspændinger oplever verden med begrænsede muligheder for at bevæge sig.
I kroppsykoterapeutisk terminologi findes to typer af muskelspændinger: nutidsspændinger og karakterspændinger.
Nutidsspændinger er spændinger, der er opstået for nylig, -indenfor de sidste par år. De kan være forårsaget af overbelastning, ensidige bevægelser og dårlige arbejdsstillinger. Denne form for spændinger vil slippe efter 1-3 behandlinger. Dog kun hvis den udløsende faktor fjernes, fx den dårlige arbejdsstilling.
Karaktérspændinger er kroppens gemte forsvar fra barndommen, som er en form for overlevelsesstrategier.
En karakterspænding kan f.eks vise sig som en overspændt muskel i overarmen, - en muskel der har med barnets evne/følelse til at” række ud” for at få dækket sit behov. Hvis moderen ikke har kunnet imødekomme barnets egne behov og i stedet givet barnet ”det forkerte”, vil barnet holde musklens impuls og kraft tilbage, for ikke at mærke smerten, der er forbundet med at få det forkerte og føle sig svigtet.
Denne tilbageholdelse vil udvikle en overspændt muskel – en karaktérspænding, som også vil være der, når barnet er blevet voksen.
Når du bliver stresset, vil det presse dit karakterforsvar. Det betyder, at dine karakterspændinger bliver mere mærkbare, fordi musklerne spænder mere op, hvilket medfølger muskelsmerter.
I dag findes der ikke ret meget fysisk hårdt arbejde, der giver nutidsspændinger. De fleste sidder foran en computer, og i den forbindelse er de hovedsageligt stress, der giver smertefulde spændinger, som er vanskelige at fjerne, men de teknikker man bruger i Kranio Sakral Terapi er meget velegnede til dette, fordi behandlingen i sig selv virker stressdæmpende.